Alt du skal vide om ure – din ordbog til ure

Materialet, et ur er lavet af, har stor betydning for både udseende, vægt, komfort og holdbarhed. Nogle foretrækker den kølige glans fra stål, andre det lette og matte udtryk fra titanium – eller måske den ridsefaste elegance fra keramik. Her gennemgår vi de mest almindelige materialer, du vil støde på, når du vælger ur – fra robuste hverdagsfavoritter til eksklusive metaller

Rustfrit stål

Det mest udbredte materiale til urkasser og lænker. Rustfrit stål er slidstærkt og modstandsdygtigt over for korrosion. Korrosion er den nedbrydning, der kan opstå, når metal udsættes for fugt og ilt, f.eks. rust.

Materialet har en karakteristisk glans, der kan poleres blank eller børstes mat. Det er modstandsdygtigt over for slag og ridser i daglig brug, og kræver kun lidt vedligeholdelse. Rustfrit stål er desuden et prisvenligt materiale, der giver høj kvalitet og det gør det til et oplagt valg, hvis du leder efter et holdbart ur.

Titanium

Et let, men stærkt materiale, der ofte bruges i sport- og dykkerure. Titanium er allergivenligt og har en naturlig modstand mod korrosion, hvilket gør det særligt velegnet til fugtige eller krævende miljøer. Sammenlignet med rustfrit stål vejer titanium markant mindre, hvilket gør det ekstra komfortabelt at bære, især ved større urkasser. Det er også mere modstandsdygtigt over for temperatursvingninger og får sjældent mærker fra daglig brug. Vælger du et ur i titanium, får du både holdbarhed, lethed og et lidt mere råt, mat udtryk.

Keramik

Keramik, som bruges i ure, er ekstremt hård, ridsefast og let. Det er et materiale, der fremstilles ved at presse pulveriseret keramik under højt tryk og varme, hvilket skaber en tæt og slidstærk struktur. Keramiske ure er populære, fordi materialet hverken ruster, falmer eller tager farve af sved og sollys. Overfladen forbliver smuk og blank i mange år. Ulempen ved keramiske ure er at det kan flække eller knække ved hårde slag. Men til gengæld er det nærmest umuligt at ridse i daglig brug.

Plast / Resin

Plast, ofte omtalt som resin i urbeskrivelser, er et let, fleksibelt og stødabsorberende materiale, der typisk bruges i mere sporty, funktionelle eller prisvenlige ure. Resin er en form for hærdet kunststof, som er både slagfast, vandafvisende og modstandsdygtig over for temperaturudsving.

Materialet gør uret særdeles let og behageligt at bære, hvilket især er en fordel ved store digitale ure eller modeller, der bruges til sport, udendørsliv og hverdag.

Resin kræver minimal vedligeholdelse og tåler både vand og sved uden at tage skade. Plast er mindre ridsefast end metal og keramik, men til gengæld næsten umuligt at ødelægge i almindelig brug. Det er især kendt fra mærker som G-Shock og Casio.

Massivt guld/sølv

Ure fremstillet i massivt guld eller sølv hører til i den eksklusive ende af skalaen. Det er ædelmetaller, der ikke blot har høj værdi, men også naturlig glans og tidløs appel. Massivt guld bruges oftest i form af 14 eller 18 karat guld, mens sølv typisk anvendes som sterlingsølv (925). Det er især eksklusive og luksusprægede urmærker, der vælger at bruge ædelmetaller i deres designs.

Messing

Messing er en metallegering af kobber og zink, som ofte bruges til ure med en guldfarvet overflade. Det er et billigt og holdbart materiale, der tåler daglig brug. Messing anvendes typisk i prisvenlige ure.

Ved hjælp af avancerede teknikker som PVD og ion-plating kan man påføre tynde, men slidstærke lag af farvet metal, der forbedrer både udseendet og slidstyrken på uret. Belægningernes kvalitet og metode varierer dog betydeligt og har direkte indflydelse på, hvordan uret ældes over tid. I dette afsnit gennemgår vi de mest anvendte belægninger, fra den klassiske forgyldning til moderne vakuumteknologier. Herudover forklarer vi også forskellen på udtryk, slidstyrke og anvendelse

Double (gulddouble)

Double betegner en belægning af guld, som er mekanisk presset fast på en kerne af et andet metal. Det er en mere slidstærk løsning end almindelig forgyldning og holder derfor farven og glansen længere.

PVD-belægning

PVD står for Physical Vapor Deposition og er en slidstærk belægningsmetode, hvor farvet metal (f.eks. guld eller sort) påføres overfladen af f.eks. rustfrit stål i et vakuumkammer.
PVD giver en meget hård og jævn overflade, der er langt mere modstandsdygtig over for ridser og slitage end klassisk forgyldning. Det er derfor med tiden blevet en meget anvendt belægningsmetode.

Forgyldt

Forgyldning betyder, at uret er belagt med et tyndt lag guld, som typisk påføres ved elektrolyse. Underlaget kan være forskellige metaller, men laget af ædelmetal er ofte tyndt og derfor mere udsat for slitage over tid.
Forgyldte ure har ofte en lavere pris og mindre holdbarhed sammenlignet med f.eks. double.

Ion-plating

Ion-plating ligner PVD og betragtes som en videreudvikling af samme princip. Belægningen sker også i et vakuum, men med højere energiniveau og ionisering, hvilket gør overfladen endnu hårdere og mere modstandsdygtig. Ion-plating bruges ofte, når man ønsker en ekstra robust finish – især i ure med farvede eller mørke metaller.

Bicolor

Et bicolor-ur kombinerer to forskellige farver eller materialer. Det ses ofte som en kontrast mellem rustfrit stål og en guldbelægning på f.eks. kransen, kronen eller midterleddene i lænken. Teknikken kan opnås med både PVD, forgyldning eller double – afhængigt af prisniveau og kvalitet.

Chrom

Chrom er en hård og blank metalbelægning, som giver uret en spejlblank, sølvfarvet overflade. Belægningen påføres typisk et billigere metal som messing. Det er ikke ligeså slidstærkt som rustfrit stål eller PVD-belægninger, og kan med tiden skalle af.

I urbranchen anvendes primært tre glastyper: safirglas, mineralglas og akrylglas, hver med deres egne fordele og kompromiser. Glasmaterialets hårdhed, gennemsigtighed og slagfasthed påvirker ikke kun urets modstandsdygtighed mod ridser og stød, men også dets levetid og vedligeholdelsesbehov. I dette afsnit gennemgår vi de tekniske egenskaber ved de mest anvendte glastyper og forklarer, hvorfor materialevalget har stor betydning i både hverdagsbrug og ekstreme miljøer

Safirglas

Safirglas omtales ofte som ridsefrit, da det kun kan ridses af meget hårde materialer som fx diamanter. Det er ekstremt slidstærkt og er et meget holdbart valg. Safirglas vil holde sin klarhed og glans i mange år. Et safirglas kan dog godt knække ved hårde slag, men i praksis sker dette uhyre sjældent. Ønsker du et holdbart glas som ikke ridses er safirglas det rette valg for dig.

Mineralglas

Mineralglas er et hærdet glasmateriale, der anvendes i mange armbåndsure. Det er mere modstandsdygtigt over for slag end almindeligt glas og tilbyder en god kombination af holdbarhed og pris. Mineralglas vil over tid få små ridser.

Akrylglas / plastglas

Akrylglas, også kaldet plastglas, er en let og fleksibel glastype, som især bruges i vintage-inspirerede ure eller sportsure. Det er meget modstandsdygtigt over for stød, men kan nemt få små ridser – dog kan disse ofte poleres væk. Akrylglas er billigere at producere og udskifte, hvilket gør det populært i visse ursegmenter.

Ure kan have forskellige behandlinger og belægninger på glasset for at forbedre holdbarhed og funktionalitet. Gennem hærdning, belægning og avancerede coatings kan man forbedre glassets slagfasthed, ridsemodstand og læsbarhed. Disse behandlinger anvendes især på mineralglas, hvor de kan give nogle af de samme fordele som safirglas til en lavere pris.

I dette afsnit gennemgår vi de mest anvendte glasforstærkninger og deres tekniske egenskaber.

Safircoated glas

Mineralglas, som er blevet ekstra varme- eller kemisk hærdet for at øge styrken og modstandsdygtigheden mod slag og brud. Det gør glasset mere robust i hverdagen.

Hærdet mineralglas

En tynd belægning af safir på et mineralglas, der forbedrer ridsefastheden og giver nogle af fordelene ved safirglas, men til en lavere pris.

Antirefleksbehandling (AR-coating)

En særlig coating, der påføres glasset for at reducere genskin og refleksioner, så urskiven er lettere at læse i stærkt lys.

Urets rem er både en vigtig funktionel del og et afgørende element for stil og komfort. Der findes mange forskellige remtyper, som hver især passer til forskellige behov og designs – fra robuste metal- og mesh-lænker til bløde læderremme og praktiske sportsløsninger som NATO- og velcro-remme. Her får du et overblik over de mest almindelige remtyper, deres materialer og karakteristika.

Urlænker

En lænke består af metalled, typisk i rustfrit stål eller titanium, og forbindes til urkassen med faste eller fleksible endestykker. Lænker kan justeres i længden ved at fjerne led.

Mesh-lænker

Mesh-lænker består af fine, flettede metaltråde, der giver en glat og fleksibel overflade. De har et elegant udtryk og bruges ofte i klassiske eller minimalistiske urdesigns. Mesh-remme lukkes typisk med en justerbar foldelås.

Urremme

En klassisk rem er fremstillet af materialer som læder, silikone, gummi eller tekstil.

Læderremme giver et elegant og traditionelt look, mens silikone og gummi er oplagte til sport og aktiv brug. Tekstilremme er ofte lette og behagelige – og nemme at skifte.

NATO-remme

En NATO-rem er en én-styks rem i nylon, der føres bag om urkassen og låses med spænder. De blev oprindeligt designet til militær brug og er kendt for deres holdbarhed og sikkerhed – hvis en fjederstang knækker, bliver uret stadig siddende.

Velcro-remme

Rem med velcrolukning, som giver hurtig og nem justering. De bruges ofte til sport eller friluftsliv, hvor komfort og funktionalitet er vigtigere end stil. Lette og praktiske.

Integreret urremme

En integreret rem er designet til at være en fast del af urets helhed og passer sømløst ind i urkassens design. Ofte eksklusive eller sportslige ure, hvor rem og urkasse udgør ét samlet visuelt udtryk. Remmen kan sjældent skiftes til en standardrem.

Urværket er hjertet i ethvert armbåndsur og afgør både funktion, præcision og vedligeholdelse. Der findes flere forskellige typer, som hver har deres egne tekniske egenskaber, styrker og begrænsninger. Her får du et overblik over de mest almindelige urværker og hvad du kan forvente af dem i praksis.

Kvarts urværker (Quartz)

Kvartsure drives af et batteri og er kendt for deres præcision og driftssikkerhed. En lille kvartskrystal vibrerer i et fast mønster, som regulerer tiden. Kræver minimal vedligeholdelse – kun batteriskift med jævne mellemrum.

Automatiske urværker

Et automatisk ur er et mekanisk urværk, der trækkes op ved hjælp af bevægelse fra håndleddet. Inde i uret sidder en rotor, som svinger med bevægelserne og spænder hovedfjederen, så værket holder gang i sig selv. Det betyder, at uret ikke behøver batteri og kan køre uafbrudt, så længe det bliver båret regelmæssigt. En ulempe er dog, at det kan gå i stå, hvis det ikke bruges i en periode, og det kræver mere vedligeholdelse over tid end kvartsure.

Mekaniske urværker

Et mekanisk ur fungerer uden elektronik og trækkes i stedet op manuelt via kronen. Det indeholder et komplekst system af tandhjul, fjedre og balancer, som regulerer tiden med imponerende præcision. Den mekaniske konstruktion tiltaler mange urentusiaster, da det repræsenterer klassisk urmagerhåndværk. Ulempen er, at mekaniske ure skal trækkes op dagligt eller med jævne mellemrum, og de kan være mindre præcise end kvartsure, især hvis de ikke serviceres regelmæssigt.

Solar ure

Et solar-ur har et kvartsurværk, der får sin energi fra lys, både naturligt sollys og kunstigt lys. Under urskiven sidder små solceller, som omdanner lyset til elektricitet, der lagres i et genopladeligt batteri. Uret holder typisk strøm i flere måneder på en fuld opladning. Det kræver ikke jævnlige batteriskift som traditionelle kvartsure. Det genopladelige batteri kan dog med tiden miste kapacitet og kræve udskiftning, men typisk først efter mange års brug.

Kinetic ure

Et Kinetic-ur kombinerer egenskaberne fra et automatisk ur og et kvartsur. Det drives af en rotor, der bevæger sig med håndleddet og omdanner bevægelsesenergi til elektrisk energi. Denne energi lagres i en capacitor eller et genopladeligt lithium-ion batteri, som så driver det præcise kvartsurværk. Resultatet er et ur, der kan holde strøm i flere måneder, selv når det ikke er i brug og stadig har kvartsurværkets høje præcision.

Det er essentielt at vælge det rette ur, som matcher både din stil og dine behov. Uanset om du ønsker et klassisk analogt ur, et avanceret smartwatch eller noget midt imellem, gennemgår vi her til de mest populære urtyper og deres fordele.

Digitalur

Digitalure viser tiden med tal på et display, typisk med LCD- eller LED-teknologi. De har ofte funktioner som alarm, stopur og kalender. Mange digitale ure er robuste og bruges fx til sport og fritid.

Analog ur

Et analog ur viser tiden med visere og en urskive. Den klassiske måde at aflæse tid på. De findes i mange stilarter, fra sporty til elegante, og drives oftest af kvarts, mekanisk eller automatisk urværk.

Anadigi ur

En kombination af analog og digital visning. Uret har både visere og et digitalt display, hvilket gør det muligt at få det bedste fra begge verdener. Klassisk udtryk og digitale funktioner.

Smartwatch

Et smartwatch er et digitalt ur med avancerede funktioner som notifikationer, aktivitetsmåling, GPS og pulsmåling. Det fungerer som en forlængelse af din smartphone og kræver typisk opladning hver dag eller uge.

Hybrid ur

Et hybrid ur kombinerer det klassiske look fra et analogt ur med smarte funktioner bag urskiven, fx skridttæller, notifikationer og søvnovervågning. Det ligner et almindeligt ur, men har indbyggede sensorer og ofte Bluetooth-forbindelse.

Dykkerur

Et dykkerur er designet til at kunne modstå højt vandtryk og har ofte en roterende bezel til at måle dykketid. Disse ure er robuste, vandtætte (typisk mindst 20 ATM) og har ofte ekstra tydelige visere og markeringer for optimal læsbarhed under vand. Dykkerure kombinerer funktionalitet med et sporty og maskulint design og er populære både til dykning og som hverdagsure.

Et urs vandtæthed angives som regel i ATM (atmosfærer) eller meter (m) og fortæller, hvor meget tryk uret kan modstå. Det er vigtigt at forstå, at betegnelserne ikke svarer direkte til, hvor dybt man reelt kan dykke – de er testet under laboratorieforhold.

Bonus info: ATM står for atmosfære og er en enhed, der bruges til at angive et urs vandtæthed. 1 ATM svarer til trykket på 10 meters dybde under vand, men det betyder ikke, at du kan tage et ur med 3 ATM ned på 30 meters dybde. Tryktesten foretages under laboratorieforhold uden bevægelse, temperaturskift og vandtryk fra svømning, hvilket gør de reelle forhold meget anderledes. Derfor skal ATM-klassificeringer altid ses som en vejledende rettesnor, ikke en præcis angivelse af dybde, du kan tage uret ned på.

• 3 ATM / 30 m: Tåler lette stænk og regn, men bør ikke bruges i bad eller ved håndvask.
• 5 ATM / 50 m: Kan klare bad og let vandsport, men ikke længere tids ophold under vand.
• 10 ATM / 100 m: Egnet til svømning og snorkling – dog ikke til dykning med trykflaske.
• 20 ATM / 200 m og derover: Velegnet til dykning og krævende vandaktiviteter. Mange dykkerure ligger i dette område.

Moderne ure byder på et væld af funktioner, der både øger brugervenligheden og udvider urets anvendelsesmuligheder. Fra præcise stopur-funktioner til avancerede kalenderløsninger – hver funktion er designet til at gøre dit ur endnu mere praktisk og passe til lige netop dine behov. Her får du et overblik over de mest populære funktioner, du kan finde på ure i dag

Chronograph (Stopur)

Et chronograph-ur fungerer som et stopur og bruges til at måle tid i intervaller. Funktionen aktiveres og styres med én eller flere trykknapper – typisk placeret ved siden af kronen. Bruges ofte til sport eller præcisionsmålinger.

GMT (Dual Time)

GMT-funktionen gør det muligt at holde styr på to tidszoner samtidigt. Uret har en ekstra viser, som typisk følger et 24-timers format – ideelt for rejsende eller dem, der arbejder internationalt.

Power reserve (Gangreserve)

Gangreserve angiver, hvor længe et mekanisk ur kan gå, før det skal trækkes op igen. Nogle ure har en gangreserveindikator – en måler på urskiven, der viser, hvor meget energi der er tilbage. Det giver et hurtigt overblik, men ikke alle ure har denne visning. Hvis du overvejer at købe et mekanisk ur uden en gangreserveindikator er det altid en god idé at få oplyst urets gangreserve.

Dato (Date)

Viser den aktuelle dato i et lille vindue på urskiven. De fleste ure skifter dato automatisk ved midnat, men tager ikke højde for måneder med færre end 31 dage, så datoen skal indimellem justeres manuelt – f.eks. efter februar eller april.Dag/dato (Day/Date)

Dag/Dato (Day/Date)

Kombinerer visning af både ugedag og dato. Praktisk i hverdagen. Ligesom med dato-funktionen skal datoen typisk manuelt justeres ved månedsskift, hvor der ikke er 31 dage, da standardmekanikken ikke automatisk tager højde for det.

Evighedskalender (Perpetual Calendar)

En kompleks funktion, der automatisk tager højde for skiftende månedslængder og skudår – uden at du behøver justere datoen manuelt. Det kræver ingen manuel korrektion før år 2100.

Alarm

Med en alarmfunktion kan uret indstilles til at give en påmindelse på et specifikt tidspunkt – enten med lyd eller vibration, afhængigt af modellen.

Tachymeter

Et tachymeter er en fast skala, der typisk er trykt på urkransen (bezel). Det bruges sammen med chronograph-funktionen til at måle hastighed over en kendt afstand – for eksempel kilometer i timen. Når du starter og stopper chronographen, kan du aflæse den gennemsnitlige hastighed direkte på skalaen.

Dykkerfunktion (Diving Bezel)

En roterbar krans (bezel), som bruges til at holde styr på dykkertiden. Ofte ensrettet for sikkerhedens skyld, så tiden kun kan forkortes

Selvlysende viser (Luminous Hands)

Visere og markeringer, der lyser i mørke takket være lysabsorberende materiale, typisk Super-LumiNova. Gør det nemt at aflæse tiden i svagt lys.